ØKO-PLANTEFARVNING

Jeg begyndte at plantefarve, da jeg var helt ung og børnene var små (sidst i 70'erne).

Tog rundt på markeder og solgte mit garn, som begejstrede kunder strikkede hippitrøjer af i bedste hønsestrikstil!:-)

Selv har jeg ikke tal på, hvor mange af den slags trøjer, jeg strikkede til ungerne.

 

Nogle år senere blev min plantefarvning mere seriøst og jeg begyndte af undervise i det - både på aftenskole og på Nr. Nissum Seminarium.

Det var dengang, hvor man ikke så så nøje på, hvilke kemikalier man brugte til processen!!!

I 1980 fik jeg en kromforgiftning - mens jeg var gravid med mit andet barn!

Det kostede hende næsten livet - og så var det sket med at plantefarve i et godt stykke tid.

Og herefter KUN med miljøvenlige kemikalier (alun til bejdsning - og IKKE andet.)

 

Nu er jeg så småt begyndt igen - og denne gang går jeg økovejen:

Solfarvning af økologisk garn og planter fra have og omliggende natur.

Vandet til hele processen er regnvand fra tønden i carporten eller havvand hjemtaget fra en af mine gåture.

Kun den allersidste vask af det færdigfarvede garn er rent vand tilsat lidt uldsæbe.

Mere miljøvenligt kan det vist ikke gøres!

 

Og det allerbedste er, at her kan alle være med.

Familiens børn vil blive grebet af processen med at iagttage garnet, som skifter farve i løbet af nogle dage.

 

Fristet til at prøve?

Så bestil garn + de store farveglas + en lille glas alun - og kom igang!:-)

PS: Følg mine egne farverier på min Facebookgruppe - Øko-plantefarvning.