Hæklet Go Green reste-tørklæde/stola - GRATIS OPSKRIFT!

Hæklet Go Green reste-tørklæde/stola - GRATIS OPSKRIFT!

Gratis opskrift
Lagerstatus: På lager

Denne opskrift er til dig, der efterhånden har mange små rester af vores dejlige Go Green garner.

Du skal bruge ca. 80 gram rester i så mange nuancer som muligt og ca. 100 gram til at samle med + en hæklenål nr. 3-3,5 alt efter hvor stramt, du hækler.
Hver 6-kant skal måle ca. 7 cm fra side til side.

Forkortelser:
lm = luftmaske
km = kædemaske
fm = fastmaske

Lav i alt 48 stk. af disse 6-kanter så forskellige som muligt (skift garn efter 1, 2 eller 3 omgange, som du ønsker!)
Hækl 5 lm og saml til en ring med en km.
Hækl 1 lm og vend arbejdet.
Nu hækler du 11 fm i ringen (den første lm tæller med som 1 maske - så du har 12 m i alt.
Bemærk: Du skal lægge enden af garnet rundt langs ringen, så den blive hæklet fast - så slipper du for at hæfte!
OBS: Afslut alle omgange med 1 km i første maske!
Hækl 1 lm og vend arbejdet.
Nu hækler du 2 fm i hver 2. maske = 18 masker i alt.
Hækl 1 lm og vend arbejdet.
Herefter 2 fm i hver 3. maske = 24 masker i alt.
Bemærk: Alle udtagninger skal ligge samme sted - altså der hækles 2 masker mellem de 2 udtagningsmasker fra sidste runde!!
Hækl 1 lm og vend arbejdet.
Fortsæt på samme måde, indtil der er 7 fm mellem hjørnerne.
SKIFT til samlegarnet.
Hækl yderligere 3 omgange på samme måde.
Slut, når du har 10 fm mellem hjørnerne!!
Bryd tråden og træk enden igennem masken.

Når alle 6-kanter er færdige, skal du til at samle tørklædet med de hæklede blomster:
Hækl 1 km i én af spidserne og hækl 10 lm. Stik hæklenålen ned i 6. lm og hækl 1 fm i denne. (Der er nu dannet en ring bestående af 5 lm.)
Hækl 1 km rundt om fm og hækl yderligere 5 lm og 1 km ned i startmasken.
Hækl 5 lm og 1 km ned i den midterste maske i en af sekskanternes sider.
Hækl 3 lm og 1 km rundt om ringen og 3 lm. 1 km ned i samme kantmaske.
Hækl 5 lm og 1 km i den næste spids på sekskanten + 1 km i den næste sekskants spids.
Hækl 5 lm og 1 km rundt om ringen og 5 lm og 1 km ned i samme spidsmaske.
Hækl 5 lm og 1 km ned i den midterste maske i en af sekskanternes sider.
Hækl 3 lm og 1 km rundt om ringen og 3 lm og 1 km ned i samme kantmaske.
Gentag på samme måde indtil alle 3 spidser er samlet.
Slut af med 1 km i den sidste spids.
Fyld alle trekantede huller ud på samme måde.

Hæft ender - skyl tørklædet op og spænd det let ud på et stort håndklæde.
God fornøjelse!:-)